Nutella

Hvem er ikke vild med nutella, og gerne meget af det, hvis du spørger mig! Denne opskrift egner sig perfekt til weekendens brunch, den er super nem at lave, og smager skønt af både hasselnødder og kakao.

 

Nutella

Tilberedningstid: Ca. 4o min.

Indkøb: Dadler, kakaopulver, hasselnødder, kokosolie, mørk chokolade (70%), salt, akaciehonning, mandelmælk

Portion: 1 stort syltetøjsglas

Opskrift:
150 g hasselnødder, ristede
15 dadler
40 g mørk chokolade, smeltet
3 spsk kakaopulver
1 spsk akaciehoning
1 spsk smeltet kokosolie
1 knivspids salt
4 spsk mandelmælk

How to: Rist hasselnødderne i ovnen (180 grader) på en bageplade i ca. 12 minutter. Når nødderne er afkølet en smule, piles skallerne af. Hak herefter nødderne i en minihakker, til de bliver til en cremet nøddemasse. Tilsæt herefter dadlerne i minihakkeren og start maskinen igen. Så snart at nødderne og dadlerne er blandet sammen til en ensartet masse, tilsættes kakao, salt og honning. Imens smeltes både kokosolie og den mørke chokolade. Når kokosolien og chokoladen er smeltet tilsættes ingredienserne i blandingen sammen med mandelmælken. Så snart at nutellaen har opnået en ønsket konsistens er den færdig, og klar til at blive serveret. Konsistensen på denne sunde nutella er en anelse mere grov, end den “rigtige” Nutella, men den har en lækker og dyb smag.
Tilsæt evt. mere honning eller flere dadler, hvis du ønsker en sødere variant.
Opbevar nutellaen i en tæt beholder, og gerne på køl.

Tip: Nyd nutellaen på et godt stykke brød med god samvittighed.

God weekend.

 

// KH Kathrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *